| |
Susanne Te-shu Chang kom til
Danmark med sin familie i 1962 nogle år før kulturrevolutionen
i Kina. Hun er uddannet på Skolen for Brugskunst i årene 1979-82
efterfulgt af tre år på kunstakademiets linje for monumentalt
maleri i Amsterdam. Opholdet i Amsterdam var i højere grad en oplevelse
af byen og dens etniske og dynamiske liv end et egentlig studieophold
på akademiet, hvor undervisningen var sparsom og mindre betydningsfuld
for Changs senere produktion. Ikke desto mindre gav opholdet Chang mulighed
for at arbejde intensivt med idéen om det monumentale værk,
en erfaring hun siden bruger ved hjemkomsten til Danmark, hvor hun en
årrække arbejder med større udsmykningsopgaver på
bl.a. HT's arkitektafdeling.
Changs kinesiske baggrund kan aflæses af hendes værker gennem
1980'erne og 90'erne - både materialemæssigt og filosofisk.
I 1980'erne arbejde Chang med et ekspressivt silkemaleri, hvor penselstrøgene
har reminiscenser til den kinesiske kalligrafi tradition. Silkerne blev
sædvanligvis installeret eller ophængt i rum, som stofkorridorer
af sfærisk karakter og iscenesat med lyd fra bl.a. tibetanske syngeskåle.
Samme rumlige orientering findes i Changs senere træskærerarbejder,
hvor de enkelte værker præsenteres i et bestemt rumligt forhold
til hinanden og udstillingsrummet som helhed.
Fascinationen af det kalligrafiske tegn går igen i Changs træskærerarbejder,
hvor hun snit for snit skaber en stemning og danner symboler inspireret
af taoismens naturfilosofi. Taoismen, som kendes helt tilbage til det
3. århundrede før Kristus, repræsenterer sammen med
konfucianismen og senere buddhismen, de lærer der gennem tiderne
har behersket Kinas åndsliv.
Det er både meditative energier og modsætningsfyldte tegn
og materialer, der optager Chang. Således ses guldets lysende immaterielle
karakter, som en modsætning til træets hårdhed og konkrete
fysiske form. Eller det tidløse og ellipseformet kvindelige yoni
tegn arbejder blødt op imod træets aftegninger af tidsårer.
Chang anvender træsorterne lind, ask og rødel, og hun betragter
selv træet som et stærkt symbol på en naturkraft. En
kraft og et materiale der er medbestemmende under det kunstneriske arbejde,
i modsætningen til de tidligere arbejder med silken, som er mere
eftergivende og modtagelig for den kunstneriske bearbejdning. På
udstillingen til Skovhuset præsenterer Chang en række træskærerarbejder
inspireret af asiatisk filosofi. Værker der som ikoniske tegn vil
skabe et næsten sakralt rum af naturenergier fremkommet ved anvendelse
af materialerne guld og træ.
Dorthe Abildgaard
Kunstnerisk
leder, Skovhuset
|